|
|
..."Den første del af bogen, om keramikeren Morten Løbner Espersens arbejdsmetoder, fremstår i en let og meget indbydende design, hvor tekst på dansk og engelsk i to forskellige skriftgrader og farver og billeder fremtræder i en fuldendt komposition.
Skriftfonten Praxis, tegnet af Gerard Unger, er en meget læsevenlig grotesk, der i den valgte skriftgrad har en tilstrækkelig styrke til at stå over for billederne. De er trykt i duotone, og den grå farve gør dem bløde og behagelige at se på.
Bogens anden del, der fremstår i et mere kompakt, modulopbygget design, viser eksempler på keramikerens arbejder. Her er også en fin variation mellem tekst og farvebilleder.
Omslaget er, med sin enkle typografi, med til at fuldende denne velkomponerede bog."
Forening for Boghaandværk 1999
|
|