HØJ SOM IND I HELVEDE Den Blå Port har ry for at være landets mest litterære tidsskrift. De største ord og de særeste eksperimenter åbner Porten for en vidtgående samtale om litteraturen. Samtalen om hvad litteraturen kan og gør (snarere end hvad den skal og bør) føres - førende - i Porten, dels gennem et hav af stemmer, genrer og -ismer, dels gennem nærlæsninger og værksstedssamtaler, og ikke mindst i form af decideret litterær debat. Den Blå Port forsøger hverken at følge strømmen eller at gå mod den, men derimod at være et mødested for uens strømninger. Tidsskriftet forholder sig til vores litterære samtid, også ved at sætte den i perspektiv. Hvad enten vi mixer edderkopper og elefanter (se nummer 47) eller ører, niilheste og rumvæsner (se nummer 50), rummer hver blå port et flertal af følgende væsentlige ingredienser: Ny, dansk poesi og prosa (alt fra de tunge drenge m/k til de grønneste grønne); oversat litteratur af enhver art og afart samt pointeret og nuanceret kritik. Ofte retter vi lommelygten mod et over- eller ugleset navn eller lader den strejfe en dunkel krog i et ellers overbelyst værk. Eksperiment og improvisation får spillerum, fordi Den Blå Port ikke lukker sig om forkromede temaer, men derimod er fuld af klynger og punkter, som kan forbindes på forskellige måder. Nogle veje er åbenlyse, andre er stier uden skiltning. Der er altid flere veje gennem Porten. Høj og lav, ordnet og rodet, rent og blandet ... stive modsætningspar, som dén litteratur, der faktisk skrives, kun dårligt lader sig indordne under. Læser man i de enkelte numre af Den Blå Port kan man forvisse sig om, at høj kvalitet ikke nødvendigvis har en pind med høj stil at gøre. Det er den høje kvalitet vi går efter. I den forstand - og kun den - er Den Blå Port høj som ind i helvede. Så de mest forskelligartede skrifter fortsat kan passere gennem den. Niels Lyngsø og Mette Moestrup